Skab din fremtidige karriere - mens du arbejder

Tirsdag, 8. december 2015

Da jeg arbejdede som international markedschef i en større dansk kursusvirksomhed blev jeg spurgt af en yngre nyuddannet kollega hvordan jeg dog havde fået jobbet. Det var et job, han virkelig godt kunne tænke sig, og han havde ikke set, at det var slået op. Jeg svarede at jeg havde ikke fået jobbet, men taget det. Med udgangspunkt i mine praktiske erfaringer kan du her få inspiration til, hvordan du kan skabe dit næste job i karrieren samtidig med at du passer dit nuværende job.

Bestøvning

Illustrationen til denne post er en sommerfugl, som inspirerede mig til at tænke taktisk i forhold til at skabe flere jobmuligheder for mig selv. Jeg fandt frem til det, som jeg ønskede skulle være det vigtigste element i mit fremtidige arbejde. Det var at arbejde mere internationalt. Konkret betød det, at jeg så på alle muligheder både i arbejdet, i organisationen og udenfor organisationen fra det internationale perspektiv. Hvordan kunne jeg på en eller anden måde få berøring med elementer af noget internationalt.

Det kunne være hvad som helst. For eksempel havde vi nogle tvær-organisatoriske udviklingsgrupper, som man kunne melde sig til, hvis man havde lyst og energi. Her var der en gruppe, som skulle skrive en ansøgning for at virksomheden kunne komme i betragtning til den Europæiske Kvalitetspis for små og mellemstore virksomheder. Altså meldte jeg mig til gruppen. I møder og andet hvor jeg deltog, kom jeg med internationale vinkler på problemstillingerne. Jeg foreslog, at vi fik udvidet vores internationale netværk af eksterne samarbejdspartnere i forhold til virksomhedens strategi, og tilbød at tage dette som en af mine arbejdsopgaver.

Da der var gået 6 - 8 måneder skete der det, at mine kolleger og ledere begyndte at sige: "Hvis det har med det internationale at gøre, så spørg Susanne", og muligheden for at gøre det til en væsentlig del af mit arbejde kom lige så stille.

Ved at smide internationale pollen op i luften gjorde jeg det muligt for mine kolleger og ledere at komme i tanke om mig, når mulighederne viste sig.

My favourite waste of time

Omkring samme tid begyndte jeg på en praksis, jeg har forsøgt at holde fast i siden. Det handlede om at forkæle sig selv fagligt og personligt. Hvert halve år valgte jeg én ting: Det kunne være et foredrag jeg meldte mig til, en person jeg gerne ville møde, eller et sted jeg gerne ville hen. Jeg arrangerede f.eks. en studierejse for mig selv til et universitet eller til udlandet. Der var ikke noget krav om, at der skulle komme noget ud af det her og nu, hverken for virksomheden eller mig selv; det var ren påfyldning af energi og inspiration for mig selv.

En dag så jeg en artikel i Mandag Morgen, som jeg syntes var spændende, og jeg ringede til forfatteren for at mødes og aftale et evt. internt foredrag for den virksomhed, jeg var i. Jeg rejste til den anden ende af landet uden at have anden dagsorden end at mødes med vedkommende. Under mødet fandt jeg ud af, at vedkommende havde haft over 250 henvendelser og jeg spurgte nysgerrigt til, hvordan det kunne være, at jeg havde fået lov at komme. Det viste sig at være, fordi vedkommendes virksomhed havde brug for lederudvikling af deres topledere, og nu jeg var der, kunne jeg måske sige noget, om hvad vi kunne tilbyde. De blev dengang og er fortsat en stor kunde for den virksomhed, jeg var i dengang.

Det sker selvfølgelig ikke hver gang, man planlægger en dejlig oplevelse for sig selv. Men essensen er, at hvis man skal forblive kreativ og udviklende på sit arbejde, må der fyldes på den brønd af energi og kreativitet, man har. Det sker bedst, når man giver sig selv lov til at lege i fri leg. Samtidig bliver man mere inspirerende og derfor mere interessant i forhold til nye jobmuligheder.

 Prioriteringsmekanisme

I et hvert job er der mulighed for at vælge, og man jonglerer hele tiden med alt det, man skal nå, i forhold til den tid man har til rådighed. Der kommer hele tiden muligheder forbi. Kunne du ikke tænke dig at være med i dit, eller bidrage til dat. Min tese er, at alle disse små valg er grundelementer i at bygge karrieremuligheder. Man må tage udgangspunkt i hvad, der er det vigtigste element i arbejdet. Det kan, som det var for mig, være at få en international dimension i arbejdet. Det brugte jeg til at prioritere i forhold til de valg og muligheder, der kom forbi.

Når min leder eller en kollega kom forbi med et forslag eller en hasteopgave eller andet så tænkte jeg hele tiden. "Hvordan vil dette kunne bidrage til at jeg får mere internationalt arbejde?". Hvis ikke opgaven i sig selv havde det, så var det muligt at bidrage til, at den kunne få det. Alt hvad der sker i en organisation, giver mulighed for forhandling. Det kan ende med, at kolleger og ledere begynder at tænke at hvis jeg skal have denne kollega med på en opgave, skal jeg blot sørge for at der er et element af det internationale, eller hvad det nu er man har valgt, i opgaven. Det handler om, at man selv tager kontrol over sin videre karriere, med udgangspunkt i, hvor man er nu.

Jeg håber, at du kan blive inspireret til at prøve blot et af ovenstående elementer og ønsker dig held og lykke med det.