Projektledelse i bibliotekssektoren, modul 1 - (24. september 2013)

Tirsdag, 24. september 2013 -
9:30 til 16:30

Opfølgningsdag: 22. oktober 2013 fra 9.30 - 13.00

Forsknings- og fagbiblioteker står i dag over for massive nye krav, som også bliver mere og mere uforudsigelige. Der kommer nye typer brugere til, deres vaner og krav ændrer sig. Det betyder ændringer i organisationen med forventning om, at ledere og medarbejdere er omstillingsparate og er i stand til at omsætte disse krav og forventninger til nye ydelser og services. Meget af  det arbejde vil foregå i form af projekter. Dette betyder, at det bliver vigtigt for ledere og medarbejdere at have projektledelseskompetencer med i bagagen. 

Formål

Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at gennemføre en struktureret projektstart og skabe forståelse for varetagelse af projektlederrollen, således at projektets mål og ramme defineres og at der arbejdes med fokus på den tilsigtede effekt i projektets omverden.

Kurset vil udvikle deltagernes kompetencer i at planlægge, beskrive resultatmål og evaluere ricisi og konsekvenser i projekter, samt ikke mindst at indgå i samspil med – og udfordre – projektejer og styregruppe, når projektets rammer og vilkår fastsættes.

Indhold

Kursets indhold og begrebsanvendelse er i overensstemmelse med kravene til ledelse af projekter i de internationale projektledelsesorganisationer Project Management Institute (PMI) og International Project Management Association (IPMA), ligesom indholdet er i overensstemmelse med PRINCE2, som er en meget udbredt projektstyringsmodel.
 

Projektorganisering og forståelse:

  • Definition af ”Projekt”, hvornår er noget et projekt, en ny opgave eller ”bare” som vi plejer?

  • Distinktionerne Projekt, Resultat og Effekt er vigtige, når målhierarkiet skal defineres. Især i politiske organisationer og når interessenterne er mange.

  • Den fundamentale sammenhæng mellem Mål, Ressourcer (Økonomi), Tid og Kvalitet gennemgås, og vi ser på effekten af justeringer undervejs.

  • Projektets organisering, roller, kompetencer og ansvar. Hvordan sikrer vi den nødvendige beslutningskompetence i projektet?

  • Omgivelserne, interessenternes succeskriterier, udarbejdelse af interessentanalyse. Projektets styrbarhed? Hvad kræves der af projektet, og hvad kan projektet kræve tilbage? Hvad betyder det for kommunikationsplanen?

  • Hvad skal projektlederen altid vide om sit projekt? Hvad er nødvendigt og hvad er interessant?

  • Hvad kan gå galt? Risikoanalyse og imødegåelse af risici.

Form

Kurset er case-baseret, således at vi arbejder os frem til forståelse af projektets grundlæggende karakteristika og indholdet i projektledelsens 8 styringsdiscipliner.

Kurset er tilrettelagt som et 1,5 dag kursus med ca. 6 uger mellem den første undervisningsdag og den halve opfølgningsdag. Denne form er valgt for at sikre praksisnær træning af de tillærte værktøjer. På førstedagen introduceres teori, sammenhænge og konkrete værktøjer. Mellem førstedagen og den halve opfølgningsdag arbejder deltagerne i grupper med en hjemmeopgave, som med udgangspunkt i en konkret udviklingsopgave fra dagligdagen sikre at deltagerne for drøftet alle relevante perspektiver i relation til at starte med at løse opgaven som et projekt. Resultatet af drøftelserne dokumenteres i en projektbeskrivelse, som fremsendes til instruktøren inden opfølgningsdagen. På selve opfølgningsdagen drøftes de forskellige løsningsforslag, proces og tilgang til opgaven, og der fokuseres på de læringspointer, der kan uddrages af deltagernes arbejde med hjemmeopgaven.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere i Forsknings- og fagbiblioteker, herunder alle der har eller skal have ansvaret for at iværksætte og gennemføre projekter, medarbejdere der skal deltage i projekter eller ledere, der delegerer ansvaret for projektgennemførsel til projektledere. Projektopgaverne kan være små, store, komplekse eller mindre komplekse opgaver, dog bør der ikke være tale om opgaver/projekter, som løses af en enkelt person alene.

Underviser: Enten Søren Truelsen eller Jesper Knudsen

Søren Truelsen er partner i Connector a/s og har i mere 25 år arbejdet med projektledelse. Søren arbejder både som projektleder, som underviser og som rådgiver i forbindelse med udvikling af virksomheders projektmodenhed og evne til at styre projekter, programmer og porteføljer. Kunderne er både i den offentlige og private sektor og tæller ministerier, styrelser, kommuner, IT-virksomheder, servicevirksomheder og produktionsvirksomheder.

Jesper Knudsen har en uddannelse som civilingeniør E-retning, fra Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby.
Er certificeret senior projektleder (B-niveau) i den internationale IPMA certificeringsordning og har fungeret som assessor (censor) i Danmark. PRINCE2 foundation certificeret. DiSC certificeret.

Praktiske forhold: 

Tilmelding: Udfyld nedenstående tilmeldingsformular

Datoer:
Dag 1: 24. september 2013 fra 9.30 - 16.30
Opfølgningsdag: 22. oktober 2013 fra 9.30 - 13.00

Sted: DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Pris: Kr. 4.500 pr. deltager, pris er excl. moms.