Sociale medier i ansættelsesretten

Onsdag, 21. november 2012 -
9:30 til 16:30

Kursus indhold

Sociale medier spiller i dag en central rolle i de fleste ansættelsesforhold, og giver både medarbejderen og arbejdsgiveren nye ansættelsesretlige udfordringer at forholde sig til.

På kurset gennemgår vi sociale mediers betydning for ansættelsesforholdet, og i den forbindelse de juridiske emner der inden for ansættelsesretten regulerer anvendelsen af sociale medier.

Nærmere gennemgår vi adfærdskravet til medarbejderen særligt i forhold til medarbejderens adfærd på sociale medier samt medarbejderens ytringsfrihed og tavshedspligt overfor arbejdsgiveren.

Vi gennemgår også forhold relateret til konkurrence og kundeklausuler, ejerskab til profilen samt problemstillingerne vedrørende persondatalovens betydning for arbejdsgivers ageren på sociale medier. Spørgsmålet om hvorvidt arbejdsgivers venskab med medarbejderen på et socialt medie udgør en kontrolforanstaltning gennemgås også.

Medarbejderens anvendelse af arbejdsgivers e-mailkonto og internet grænser tæt op til sociale medier, og berøres også.

Bogen "Sociale medier i ansættelsesretten" af Kia Dollerschell indgår som kursusmateriale.

Målgruppe

Alle der beskæftiger sig professionelt med ansættelsesret, herunder virksomhedsansatte (f.eks. HR ansvarlige, ledere, jurister m.fl.) og praktiserende advokater, der varetager ansættelsesretlige spørgsmål på vegne af klienter.

 

Underviser:

Kia Dollerschell, advokat hos FTF's afdeling for overenskomster og ansættelsesret og har været beskæftiget inden for arbejds- og ansættelsesret siden 2002 og har tidligere været hos Bech-Bruun Advokatfirma samt en række organisationer i Danmark; Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Lederne. Kia Dollerschell er forfatter til en række bøger indenfor ansættelsesretten, herunder "Sociale medier i ansættelsesretten" (2012), "Bortvisning" (2011) og "Afskedigelsesnævnet" (2009).

Anja Bülow Jensen, advokat og leder af det ansættelsesretlige område hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager. Anja Bülow Jensen har beskæftiget sig med arbejds- og ansættelsesret siden 1999 og har tidligere været ansat hos Kromann Reumert og Dansk Industri. Anja Bülow Jensen har stor erfaring inden for persondataret, og konfliktmægling samt mediation. Anja Bülow Jensen er forfatter til artiklen "Hvem ejer venner på Facebook" fra 2012.

Praktiske forhold: 

Tilmelding: Udfyld nedenstående tilmeldingsformular

Dato: Onsdag den 21. november 2012 fra 9.30 - 16.30

Form og sted: Radisson Blu Scandianvia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København 

Pris: Kr. 4.750 pr. deltager, pris er excl. moms.