Techniques for Agile Manual Testers - TAMT

Tirsdag, 23. april 2013 - 9:00

Formål

Manuelle testere som arbejder i den agile verden, får ofte at vide at de skal følge den samme tilgang til test som dem der arbejder i en vandfalds (waterfall) verden. Dette leder dog ofte til en manuel test som tager alt for lang tid at planlægge, at udføre og at vedligeholde og slutresultatet har ofte intet ”agilt” over sig. I den anden grøftekant finder vi manuelle testere som får at vide, at de blot skal bladre rundt i softwaren og se om de kan finde fejl som ikke er blevet fundet af den automatiske test. Selvom denne fremgangsmåde måske umiddelbart passer bedre til den agile naturs ”friske stil”, så finder den kun sjældent væsentlige fejl. I dette 1-dags, ”hands-on” kursus introduceres der en række alternative teknikker for manualle testere, som arbejder indenfor den agile verden, som giver dem en mulighed for at ”følge med” samtidig med, at der kan fastholdes en uafhængighed, en omhu og en forudsigelighed. Hver eneste teknik er blevet håndplukket fra den agile verden, den kontekst-drevne verden og den mere traditionelle verden, med det ene mål at muliggøre en manuel testindsats som er ligeså effektiv og agil som det team den understøtter.

Indhold

  • Hvad et agilt team er og om de forskellige ”fortolkninger” af ”Det Agile Manifest”?
  • Hvordan man dokumenterer sin test på en måde som tager minutter og ikke dage?
  • Hvordan man benytter traditionelle testcase designteknikker på en agil måde?
  • Hvordan man kan teste en release når der kun foreligger sparsomme- eller dårlige krav?
  • Hvordan man identificerer spild (waste) i den manuelle testproces?
  • Hvordan man tester en release når kun lidt eller måske intet er dækket af testautomatisering?
  • Hvad andre teammedlemmer kan gøre for at hjælpe manuelle testere og den manuelle aftestning?

 Målgruppe

Dette kursus er målrettet manuelle testere som arbejder, eller ønsker at arbejde, agilt.

Underviser:

Matt har arbejdet med softwaretest i hele sin karriere, som konsulent, underviser, forfatter, taler på konferencer og som udførende tester. Han arbejdede første gang som agil tester i 2003, hvor han blev del af et XP (Extreme Programming) team som udviklede software til energi- og til den petrokemiske industri. Siden den gang har Matt arbejdet med test i mere end 25 virksomheder lige fra detailhandel, administration og telekommunikation til finans- og medie -sektorer. Som en passioneret fortaler for agil softwareudvikling, har Matt hjulpet manuelle testere med at implementere agile metoder i teams, spændende fra to personer, op til flere hundrede personer fordelt på flere afdelinger.

Praktiske forhold: 

Tilmelding: Udfyld tilmeldingsformular øverst på siden

Dato: 23. april 2013, kl. 09:00 - 16:30

Sted: PrettyGoodTesting, Lautruphøj 1, 2750 Ballerup

Pris: Pris: kr. 3.980 excl. moms og men incl. forplejning under kurset samt kursusmaterialer

Bemærk: Dette kursus afholdes i samarbejde med PrettyGoodTesting