Test Strategy in a day (2. oktober 2013)

Onsdag, 2. oktober 2013 - 9:00

Formål

Workshoppen præsenterer teststrategien mere som en tankeproces end en samling af papirer. Resultatet af denne tænkning kan være et kortere eller længere dokument, men vigtigst er det, at strategien afspejler og møder projektets og kundernes/forretningens behov. Strategien skal afstemmes med et f.eks. kort agilt projekt eller et 1.000 mandeårs projekt. Strategien skal have værdi og skal kunne kommunikeres.

Indhold

  • Hvilke testrelaterede forretnings- og IT-informationer efterspørges?
  • Test er synonym med efterretninger om projektstatus for mål og risici!
  • Teststrategiens kontekst, og hvordan den kan hjælpe projekter med at levere højkvalitets systemer til tiden.
  • Mål, risici og dækningsbaseret testrapportering og kommunikation.
  • Kursusmaterialer indeholder alle slides, ‘The Test Strategy Workbook’ og et eksemplar af bogen ‘The Tester’s Pocketbook’ af Paul Gerrard.

Målgruppe

Denne (1d) workshop er for alle ledere og udøvende med interesse i test, udvikling, systemkøb og systemforvaltning, dvs. alle projekt- og testledere, forretningsejere og øvrige projektinteressenter. Paul har over de sidste 20 år kunnet konstatere, at så godt som alle teststrategier, han har læst og reviewet, har været ren copy-paste af tidligere teststrategier. Alt, der blev ændret, var projektets navn, definitioner, datoer, tidsforbrug og (måske) økonomi. Alt sammen læst af… Ja, absolut INGEN.

 

Underviser:

Paul Gerrard er konsulent, underviser, forfatter, webmaster, udvikler og tester, og han har varetaget konsulentopgaver indenfor alle aspekter af softwaretest og kvalitetssikring. I 2005 etablerede han Test Management Forum i London med tre årlige (gratis) Erfamøder samt et årligt Summit, Paul har været hovedtaler og haft workshops på testkonferencer over hele kloden og ofte har han vundet awards for disse, senest ‘EuroSTAR’s European Testing Excellence Award’ i 2010.

Praktiske forhold: 

Tilmelding: Udfyld tilmeldingsformular øverst på siden

Dato: 2. oktober 2013, kl. 09:00 - 17:00 (registrering kl. 8.30)

Sted: Hotel Lautruppark, Borupvang 2, 2750 Ballerup

Pris: kr. 3.980 excl. moms men incl. forplejning under kurset samt kursusmaterialer

Sprog: Materialer og undervisning vil være på engelsk.
Bemærk: Dette kursus afholdes i samarbejde med PrettyGoodTesting