Windows Phone 8 Programmering Workshop - (27. – 29. november 2013)

Onsdag, 27. november 2013 - 9:00 til Fredag, 29. november 2013 - 16:00

Alle dage fra 9.00 - 16.00

 

Formål

At sætte deltagere med et grundlæggende kendskab til Windows Phone 8 (WP8) i stand til at udvikle apps, som fx kan skrive/læse data lokalt samt oprette netværksforbindelser og tilgå web-services.

Forudsætninger

Følgende kurser eller tilsvarende viden:

  • Windows Phone 8 Programmering Grundkursus

Beskrivelse

På det foregående kursus Windows Phone 8 Programmering Grundkursus opnår man bl.a. forståelse for udviklingsmiljøet samt hvorledes man anvender WP8 komponenter for at bygge brugergrænseflader på WP8-enheder.

Essensen i dette kursus/workshop er at forstå mere dybdegående elementer i WP8, som fx data- og netværkshåndtering fra en Windows Phone 8 App. Næsten alle applikationer har jo nemlig brug for at gemme data eller kommunikere data, så dette er et meget vigtigt emne.

Vi starter med sammen at designe og udvikle applikationens brugergrænseflade.
Derefter videreudvikler vi vores app til at kunne gemme/hente data lokalt, både i filer samt i en SQL-database.
Endelig ser vi på, hvorledes man opretter netværksforbindelser fra sin app, og vi lærer at kommunikere med web-services.
Derudover udvider vi applikationen til at kunne bruge nogle af de mere hardware-relaterede frameworks i WP8.
Alt i kurset er baseret på nyeste version af Windows Phone 8.

Lærebøger:
SuperUsers udviklede kursusmateriale

Certificeringer:

  • Dette kursus er en del af grundlaget for testen
    • 70-599 Design and Developing Applications for Windows Phone

Indhold

  • Kort opsummering af hvordan man programmerer grafiske brugergrænseflader på WP8.
  • Vi designer og udvikler sammen en komplet app; når kurset er afsluttet, står du således med kildeteksten til en komplet app med nedenstående grundlæggende funktionalitet.
  • Denne app kan du efterfølgende videreudvikle og tilpasse til, hvad dine ønsker måtte være, der er ingen rettigheder i relation til SuperUsers.
  • Applikationen indeholder:
    • Professionel brugergrænseflade.
    • Datainput fra bruger/anden datakilde, som gemmes i filer og i database.
    • Oprettelse af simpel netværksforbindelse.
    • Oprettelse af forbindelse til ekstern web-service, kommunikation med web-service og afkodning af data herfra, til anvendelse i app’en.
  • Derudover anvender vi nogle af de øvrige frameworks i WP8, for at få forståelse og erfaring med programmering af andre hardware og service-baserede dele af WP8.

Underviser:

Alle vore instruktører er erfarne praktikere. Vi lægger stor vægt på, at instruktørerne ikke blot er rene teoretikere, men også har erfaring fra løsning af opgaver i "det virkelige liv". Dette sikrer vi ved, at vore instruktører udover at undervise, også fungerer som konsulenter indenfor installation, konfiguration og tuning hos vore kunder.

Kurset udbydes i samarbejde med Superusers som har leveret kurser indenfor mobile platforme, netværk og programmeringssprog de sidste 28 år. De er Danmarks største private Microsoft Certified Partner for Learning Solutions.

Praktiske forhold: 

Tilmelding: Udfyld tilmeldingsformular øverst

Dato: 27. november til 29. november kl. 9 .00 - 16.00 (3 dage)

Yderligere datoer (herunder også datoer for afholdelse i Jylland) kan fås ved at henvende sig til os.

Sted: Herregården Karlebogård, Karlebovej 91, 3400 Hillerød.

Der er 10 minutters kørsel fra Hillerød Station. Vi sørger gerne for transport fra/til Hillerød Station.

Pris: 3 dage/ 11.100,- kr. for en deltager (max. 8 deltagere pr. hold)

Pris er incl. forplejning og kursusmaterialer (ekskl. moms).